MENU
Aula_close Layer 1

Informationsmøde på Sjælsøskolen

Kære nye elever og forældre på Sjælsøskolen

Jeg vil med glæde se frem til at byde jer velkommen på Sjælsøskolen næste skoleår.

Hvad kendetegner Sjælsøskolen?

Det gør bl.a. Sjælsøskolens værdisæt, som er opdateret og lægger vægt på de fire begreber:

FEFA – Faglighed, Engagement, Fællesskab og Ansvarlighed.

Vi vil gøre alt hvad vi kan for at børnehaveklassen bliver en lærerig og tryg begyndelse på skolelivet. Vores lærere og pædagoger er meget opmærksomme på alle børn, og de glæder sig hvert år til at møde den nye flok af små, ivrige, nysgerrige og lærelystne børn.

Vi holder snart informationsmøde for alle forældre, hvor vi vil præsentere skolen og svare på alle de spørgsmål I måtte have.

Vi er glade for og stolte af Sjælsøskolen, der er kendt for en stabil høj faglig kvalitet, stor trivsel - og en velfungerende skolefritidsordning og -klub. Skolen er faseopdelt med indskoling, mellemtrin og udskoling. Bygningerne er indrettet til disse faser og inventar og IT er tidsmæssigt godt opdateret. I undervisningen udnytter vi vores store grønne udenomsarealer og Rude Skov ligger i vores ”baghave”.

Her på hjemmesiden kan du læse meget mere om skolen, og hvis du skulle have spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på sjaelsoeskolen@rudersdal.dk eller på tlf.: 45812000.

Venlig hilsen

Jesper Lykkegaard
Skoleleder